Silk Mohair


Silk mohair er nok den mest kendte mohair

Nok den mest kendte af mohair trådene, er den som med en fælles betegnelse kaldes for silk mohair, hvor størstedelen af tråden består af mohair og den anden del af tråden er silke. Silk mohair tråden kendetegnes ved en tynd meget langhåret florlet tråd, som føles utrolig lækker og luksuriøs, og som hurtigt vil give dit strikketøj et udtryk, af at det lige er taget ned fra den store modescene og enhver ikke-strikker vil dåne af misundelse over dit hjemmelavede projekt.

Den mest brugte silk mohair tråd, løber ca. 210-212 meter per 25 gram og derfor bliver den også mere sjældent brugt alene, men hvis den gør, kan man strikke eller hækle en tynd trøje eller et smukt hulmønster sjal. Sidstnævnte, findes der mange smukke udgaver og opskrifter på. Silk mohair er hyppigst brugt, enten med to tråde strikket eller hæklet sammen i tre tråde for et mere kraftigt og fluffy projekt, eller som følgetråd. Den kan bruges som følgetråd, enten med en helt tynd garn, flere silk mohair og en følgetråd eller en tykkere tråd sammen med en silk mohair tråd, for at give dit projekt, et mere luksuriøst udtryk.

 

Uendelig muligheder for farvevalg med silk mohair

Det fantastiske ved at bruge silk mohair med flere tråde sammen, eller som følgetråd, er det uendelige af muligheder det giver i farvevalget. Fordi at silk mohair sjældent kommer i meleret udgaver, er det blevet meget moderne at blande to eller tre forskellige tråde af farver sammen. Enten af ren silk mohair af flere tråde sammen eller en følgetråd og silk mohair. For at få en let meleret effekt, kan man blande to eller tre farver, der ligger tæt op af hinanden i farve skalaen, men for et mere vildt udtryk, kan man blande tre farver der er meget forskellige, kun fantasien sætter grænser. Også når man blander en følgetråd men en eller flere silk mohair tråde, vil det give en skøn effekt, fordi at den langhåret silk mohair tråd, binder sig om følgetråden og på en måde, blander sig sammen. Det giver derfor helt unikke muligheder, fordi to helt almindelige garner ikke vil blande sig sammen, på samme måde.

Og når vi er ved farvespil. Den helt nye store tendens på de sociale medier er nemlig de håndfarvede garner og også derunder håndfarvede silk mohair. De dukker op overalt i de mest skønne nuancer, ofte lavet af enkeltstående personer, i deres eget hjem. Også her er mulighederne uendelige. Flere tråde af håndfarvede silk mohair eller blandet sammen med fabriks farvet silk mohair, som følgetråd, som enten vil dæmpe farven eller gør den mere unik og udestående. Har du aldrig lavet et projekt i håndfarvet silk mohair, vil Garntosse anbefale dig at kaste dig ud i det. Det er en spændende proces, at se hvordan et mønster danner sig, igennem hele dit projekt.

 

Mange forskellige kompositioner af Silk mohair

Alle garnmærker kendt i Danmark, har efterhånden deres egen linje af silk mohair og kompositionen kan være meget forskellig, ligeledes prisen og kvaliteten. Den typiske komposition ligger på 75-70% mohair og 25-30% silke. Håndfarvet silk mohair har oftest 28% silke. Sandnes garn gør noget helt unikt og har 15% uld i deres Sandnes silk mohair. Dette gør ikke noget dårligt for kvaliteten, men gør, at garnet ikke vil fælde lige så meget.

Mange mennesker kan være mere sarte overfor silk mohair og det har meget at gøre med hvor højt indhold af silke der er i garnet og kvaliteten af mohairen. Hvis du er sart, skal du gå efter et højt indhold af silke, fordi silken har en stor indflydelse på blødheden.

En anden stor faktor, er hvilken mohair der er anvendt. Er det mohair, kid mohair eller superkid mohair.

 

Forskellige Silk mohair kvaliteter

Mohair kommer fra angorageden, som slet ikke skal forveksles med angorakaninen, som mange kender i Danmark og associeres med dyreplageri. Superkid mohair kommer fra de yngste geder, hvor hårene er allermest fine og bløde, men bliver grovere med alderen. Den vil derfor også være højere i pris, fordi en lille ged ikke vil kunne producere samme mængde hår, som en fuldvoksen ged. Er du sart, skal du derfor gå efter superkid mohair. Garntosse tilbyder derfor Silkhair fra Lana Grossa, som indeholder 30% silke og 70% superkid mohair.

Men der findes efterhånden mange garner med mohair i. For at give det samme udtryk som silk mohair, findes der garner med kunstmaterialer i, der vil erstatte silken. Silke er en meget dyr råvarer, så det vil det gøre garnet betydeligt billigere, hvis silken erstattes.

Også mere kraftige udgaver af mohair er blevet mere populært, så som Fluffy mohair, som Garntosse tilbyder. Men der eksistere mange versioner af den og i mange farver. Den er blevet meget kendt og brugt, efter POPKNIT udgav sit design Killing Me Softly Sweater.

 

Lidt teknisk omkring at strikke med Silk mohair

At strikke og forstå strikkefastheden med den langhåret mohair, kan være lidt forvirrende. Mohair er typisk en meget tynd tråd, men på grund af dens lange hår, må den ikke strikkes for tæt på en tynd pind, da dette ikke vil udnytte mohair garnets fulde effekt, vælger man at strikke den med, som en følgetråd, kan man uden bekymring gå to fulde mm op i pind, sammenlignet med en tråd af samme længde som mohair. Mange garner har et lille spænd af pinde og strikkefasthed, som man anbefalet skal holde sig indenfor, for at få et pænt udtryk, imens mohair kan variere stort, fra et tæt udtryk med to tråde silk mohair på en pind 4 mm, til et mere luftigt udtryk, på en pind 8 mm. Og begge vil give et luksuriøst færdigt projekt.